Anita Jensen

Certificeret kostvejleder/coach

Fordele ved økologi

Hvis man ønsker at undgå pesticidrester og sprøjtegifte skal man så vidt det er muligt altid vælge sine varer i 100 % økologisk form.

Faktisk belyser Fødevarestyrelsens offentliggjorte Pesticidrapport 2018, at der findes pesticidrester i omkring halvdelen af alle ikke-økologiske frugt og grønt varer som sælges rundt omkring i de danske supermarkeder. Omsat i procenter er det ca. 38 % ikke-økologiske grøntsager og hele 71 % af ikke-økologisk frugt som indeholder pesticidrester ifølge rapporten.

Fødevarestyrelsen har udmeldt at så længe pesticidresterne holdes under grænseværdien, vil disse ikke skade vores helbred. Flere forskere skyder dog påstanden ned og lægger fokus på de såkaldte “cocktaileffekter som kan opstå mellem de forskellige pesticider.

Du undgår altså alle disse stoffer ved at købe økologisk.

Salget af økologiske varer stiger år for år

Der ses en massiv stigning og efterspørgsel på de økologiske fødevarer år for år med en stigning på 18 % fra 2017 til 2018.

Det er en yderst positiv udvikling da økologiske fødevarer ganske enkelt i langt mindre grad indeholder skadelige pesticider. Dette understreger Fødevarestyrelsen i sin Pesticidrapport. Det er umuligt for den almindelige forbruger at vide hvilke frugter og grøntsager som er sprøjtet med hvad, og derfor handler mange ud fra et forsigtighedsprincip og køber økologisk for at være på den sikre side – og det er klogt.

i 2018 oversteg salget af økologiske frugt-og grøntvarer endda salget af mejerivarerne mælk, æg og ost. med 0,9 mia.

Stikprøver afslørede pesticider i op til 81 % af prøverne

i 2018 lavede Fødevarestyrelsen 1.212 stk. stikprøvekontroller af frugt og grønt og tallene var mildest talt skræmmende. Fra de danske konventionelle frugter blev der fundet pesticidrester i 44 % af stikprøverne. Ser vi derimod på frugt og grønt produceret i øvrige EU lande samt lande uden for EU, var tallet helt oppe på svimlende 72 % og 81 %.

I samme stikprøvekontrol lod man også 195 økologiske produkter teste og disse var alle helt uden syntetiske pesticidrester og i fuld overensstemmelse med reglerne for økologiske varer.

Hvorfor er pesticider farlige?

Pesticidrester er rester af sprøjtegift som bruges til undgå insektangreb, svampeangreb og give forbrugerne flotte, store frugter og grøntsager. Men det kan have en pris. Man mistænker at særligt insekt-pesticider kan være skadelige for børns hjerneudvikling. Hertil kan pesticidrester mod svampeangreb være hormonforstyrrende og være skadelige for menneskers reproduktion, dvs. deres fertilitet.

Man taler desuden ofte om den såkaldte “cocktaileffekt” som kan opstå i samspillet af flere tilstedeværende pesticider – også selvom disse holdes under den tilladte grænseværdi. Desværre findes der ingen entydige resultater over, hvor stor eller lille en effekt der er på vores helbred ved at indtage disse stoffer. Dog kommer forskerne hele tiden med ny tankevækkende forskning, og derfor handler mange danskere ud fra et forsigtighedsprincip og vælger økologisk. Det udtaler Per Kølster fra Økologisk Landsforening.

Reducér pesticidindtaget og får fordele af økologien

Det er forholdsvist nemt at reducere pesticidindtaget med næsten 50 % – sådan gør du det:
Vælg økologi hver gang det er muligt
Vær bevidst om hvor dine varer bliver produceret
Vask altid grøntsager og frugt grundigt
Blot ved at have dette som en god vane vil du drastisk minimere indtaget af pesticidrester. Tænk over det når du køber æbler, salat, kartofler, hvedemel eller tomater – vælg økologisk.

Læs pressemeddelsen fra Fagmediet Økologisk omkring Fødevarestyrelsens Pesticidrapport her

Vi anbefaler selvfølgelig altid at vælge 100% økologisk, læs også mere omkring hvorfor dette er en god ide på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email
×

Kurv