Gratis opskrift på lækker vegansk aftensmad
Søger du veganske opskrifter får du her en gratis 100 % plantebaseret madopskrift fra vores lækre 4 dages “Plantebaseret Kostplan”.
Med denne veganeropskrift kommer du med garanti i madhimlen og det samme gør dine gæster. Lav retten til en hyggelig familiesammenkomst eller bare til dig selv.
AFTENSMAD | GULERODSFRIKADELLER
500 g gulerødder, groft revet
3 dl kogt quinoa – svarer til halvdelen ukogt
2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
1 løg, fint revet
1 fed hvidløg, fint revet
1 dl. kikærtemel
100 g mandler, grofthakket
1 tsk. urtesalt
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
2 spsk. bredbladet persille, fint hakket
LILLA SPIDSKÅLSSALAT
1/2 lilla spidskål, fint snittet
1 rødbede, gerne bolsjebeder, groft revet
100 g rucola
75 g blåbær
2 spsk. gojibær
TAHINDRESSING
100 g tahin, fx. Urtekrams saltede tahin
1 fed hvidløg, fint revet
Saften fra 1 citron
Salt og peber
ca. 1 dl. Vand
SØD KARTOFFEL FRITTER
Fremgangsmåde:
- Rør de knuste hørfrø sammen med vand og lad det trække i 10 min.
- Rør alle ingredienserne til frikadellerne sammen i en skål.
- Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir.
- Form farsen til 16 frikadeller og placer dem på bagepladen.
- Sæt pladen i ovnen og bag frikadellerne i 25 minutter.
- Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt.
- Vend alle ingredienser til salaten sammen i en skål og top med blåbær og gojibær.
- Server salaten som tilbehør til Gulerodsfrikadellerne, sød kartoffel fritter og server tahindressing til.
Basisprodukter i de veganske opskrifter
En plantebaseret kost består primært af hele og uforarbejdede planter såsom, grøntsager, frugt, bælgfruger, nødder, frø, kerner og fuldkorn.
Du kan lave et utal af utroligt lækre, smukke og smagfulde retter helt uden kød eller mejeriprodukter, det er blot et spørgsmål om at prøve nogle nye retter som den du her har fået.
Vil du vide mere om vegansk mad?
Alle kan lære at lave lækre og spændende veganske opskrifter som hele familien vil spise – også de små. Du bør dog sætte dig lidt ind i hvilke fødevarer, du bør prioritere, hvis du drømmer om at gå 100 % vegansk.
Vi anbefaler, at du læser de officielle kostråd om veganske versus animalske fødevarer på Vegetar Foreningens hjemmeside: https://vegetarisk.dk/de-officielle-kostraad/